QR koder

Digitale læremidler er også yderst relevante i arbejdet med film og billeder. De er med til at udvikle børnehavens/specialskolens/indskolingens digitale kultur. Børn elsker at tage billeder og lave film. Det er en proces, som får dem til at være aktive, involvere sig og fordybe sig i detaljerne. Legen med f.eks. iPad, digitale kameraer eller webcams kan få børnene til at blive opmærksomme på det de ser, hører, oplever og erfarer. At bruge medier i børnenes hverdag vil hjælpe dem til bedre at forstå og integrere sig med omverdenen.
Via denne hjemmeside håber vi du kan få ideer til, hvordan du kan bruge din iPad som mobilt filmstudie eller, hvordan du kan fange børnenes verden på helt nye måder.
Med QR koder er det nemt at inddrage alle disse aspekter på en gang og du kan let lave f.eks. dit eget orienteringsløb ved hjælp af ord, lyd og billeder.
På videoen her ser du et eksempel på en quiz, hvor vi har inddraget bevægelses-elementet og nogle random spørgsmål, eleverne tidligere har arbejdet med.

Innovativ læring hvor alle kan være med